WWDC 2020 – ARM’e Intel

Så er det tid til WWDC 2020, og der er KÆMPE forventninger til hvad der vil ske. Det er en software konference, men alle tror på at Apple denne gang vil annoncere at de skifter fra Intel til egne ARM chips på Mac platformen.

Fremtiden for Apples platforme

I indbydelsen, som jeg i skrivende stund ikke kan finde, stod der faktisk at Apple ville præsentere fremtiden for Apples devices. (frit fra hukommelsen)

Og det er jo næsten en bekræftelse på at Apple lancerer det skift som alle har ventet på på selve keynoten.

Hvad vil et skifte til ARM betyde?

For det første vil Apple få 100% kontrol med hele deres produktlinje. Apple ville kunne lancere produkter på Mac platformen som de aldrig ville kunne på Intel, og Apple ville kunne lancerer hurtigere opdateringer, til deres Mac hardware produktlinjer.

Men det er ikke kun et spørgsmål om bedre kontrol, det er også et spørgsmål om bedre indtjening til Apple, og nye muligheder for os forbrugere.

Vores iPhones i dag er så kraftige på ARM, at de i flere tilfælde er hurtigere end Mac på Intel, og ikke nok med at de er hurtigere, de udleder også mindre varme, og bruger mindre strøm.

Så en Mac book på ARM vil betyde en hurtigere, mindre varm og bedre batteritids oplevelse. Og hvem har ikke lyst til det.

Bagsiden af medaljen er selvfølgelig at vi mister mulighed for at afvikle Windows på mac computere, men det tror jeg kun er et spørgsmål om tid, fordi Microsoft har i flere år arbejdet på også at flytte Windows til ARM.

SwiftUI v. 2.0

En ting jeg glæder mig sindsyg meget til, er at se hvor meget længere Apple er kommet med SwiftUI, som vi fik i første udgave til sidste års WWDC

SwiftUI er en fornøjelse at arbejde med og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er fremtiden for UI på Apples platform. Når først man har prøvet at kode declerativt, så stinker det at håndterer brugergrænseflade events.

Hold fast hvor skal man skrive meget kode når man skal håndtere det manuelt, så SwiftUI er som sendt fra himlen.

Og jeg håber på at se endnu mere guf i den retning.

Ipad Pro og iPadOS

Og så tror jeg også personligt på at iPad Os ser en kæmpe opdatering.

For nogle måneder siden blev det muligt at anvende mus på iPadOS og Apple har lanceret Magic Keyboard til iPad Pro, som viser at Apple er klar til at tage iPad et stykke op af produktions stigen.

Den nye iPad Pro har også en Lidar scensor. Men vi har ikke set noget software til iPadOS der gør brug af det. Så derfor bliver det pænt spændende at se hvad Apple har tænkt med denne scensor.

Overgangen til ARM igen

Og ikke fordi jeg skal skrive så forfærdeligt meget mere om ARM, men selve overgangen til ARM og hvordan de vil gøre det muligt for udviklere at udvikle til ARM, når der ikke er en ARM baseret Mac på markedet man kan købe og programmere på.

Vil Apple mon bruge iPad Pro som en løftestang til deres ARM fremtid, eller vil vi se en ny device som vil kunne køre en udvikler version af MacOS på ARM? Måske en opdateret Apple TV, som både vil fungere som spille konsol til Apple Arcade og kunne køre en speciel udviklerversion af MacOS som kun udviklere kan downloade fra Apple?

Ja der er mange spørgsmål som jeg glæder mig til at få besvaret, på hvad jeg tror bliver den bedste WWDC længe.

>