WWDC 2022

Det er 2022, verden er ramt af stigende inflation, sygdom og krig, MEN det er også tid til den årlige Apple udvikler konference. Velkommen til WWDC 2022.

Software eller hardware eller begge dele

WWDC er en udvikler konference, så der er altid overflod af opdateringer på software siden, men der er alligevel lidt tegn på at Apple nok har noget hardware de brænder efter at vise os.

Mandag d. 6 juni kl 14.00 er Appstore nede

Appstore er nede
Apple gør klar til en opdatering af produkt serien før WWDC keynoten

Timer før selve keynoten har Apple valgt at lukke deres online shop. Det betyder tabt omsætning, og det er ikke noget en virksom vælger at gøre frivilligt med mindre det tjener et formål.

Og det formål kunne meget vel være at der skal nye varer på hylden i deres online butik.

Men hvilke varer er der så mon tale om?

Ny opdateret macbook air

Det er rygtet at vi netop skal se en opdateret macbook air. Og det giver fin mening fordi Apples Macbook Air, er en af de mest eftertragtede macbooks til studie brug. Så det ville passe helt fint hvis Apple er klar til at levere nye studie laptops til studerende, der skal starte på deres studie efter sommerferien.

Så det ville være passende rettidig omhu af Apple at have en ny serie maskiner klar. Og når de nu er i gang, så kan de jo også lige stramme op på designet af macbook air, som nærmest ikke har været ændret siden Steve Jobs præsenterede modellen tilbage i 2008. Det er selvfølgelig ikke et krav, for der er absolut intet ved macbook air designet der ikke ville holde i 2022, men det er rygtet.

Men det er ikke et must for Apple at introducere en macbook air nu, de kan godt vente til efteråret for vi har en maskine som de mangler at opdatere til Apple Silicon først

Ny Mac Pro, rosinen i pølseenden.

Apple annoncerede deres skift fra Intel til Apple silicon på wwdc i 2020. Og de sagde at de inden for 2 år ville skifte hele deres produkt serie ud.

Der er dog en maskine der mangler at blive opdateret på skrivende stund, og det er Mac Pro.

Til marts eventet 2022, så vi en ny Mac Studio introduceret. En maskine der på Apple Silicon er hurtigere end deres eksisterende Mac Pro, og de lovede på deres keynote at der kom en opdatering af Mac Pro senere på året.

Hvis vi skal se en opdateret Mac Pro inden for de 2 år som transformeringen har taget, så er det nu den skal præsenteres og forventes leveret til efteråret.

Hvad det bliver for en maskine er meget interessant. For Mac Proer kendetegnet med at være en maskine hvor du kan skifte stumper som Ram og grafik kort. Men med de typer af Apple Silicon vi hidtil har set (M1) der er ram og cpu bundet fysisk sammen. Så hvordan de vil gøre det anderledes, eller om de vil gøre det anderledes på mac pro er meget spændende.

Samtidig blev der også sagt til marts eventet, at der ikke kom andre varianter af M1 chippen end det vi nu kender, dvs M1, Pro, Max og Ultra er de serier som Apple vil lancere deres silicon i.

Så hvordan vil apple skrue Mac Pro sammen, se det syns jeg er virkelig spændende.

Den meget omtalt AR brille

Den her tror jeg mest på. Vi ved at Apple lancerer et nyt operativ system med navnet realityOS, og vi ved at der er software sdk der relaterer sig til “reality” navnet. og hvis Appstore skal pilles ned i timer, så tror jeg mest på at det produkt Apple vil lancerer, er et produkt der henvender sig til masserne, og ikke til de relativt få der anvender Mac Pro computeren.

Og en AR brille der ikke er kikset, men hightech og måske oven i købet lækker i designet, ja det vil skabe omtale og det vil interesserer masserne.

Så jeg tror mere på at vi ser brillen og AR visionen præsenteret i dag, til forudbestilling nu og levering senere på året.

Men når det så er sagt, så har jeg virkelig svært ved at forestille mig produktet på forhånd. Fordi der er ingen som i absolut ingen der vil vade rundt i verden med dykker briller. Det skal se smart ud, og det skal fungere og det skal være til at bære på næseryggen, og det skal holde strøm.

Så AR brillen tror jeg mest på, som værende årsagen til at Appstore er nede, men omvendt har jeg ingen fantasi til hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Selve formatet af WWDC

Apple har valgt at beholde WWDC 22 som en virtuel konference. Dvs udviklerne skal ikke møde op i Californien, men kan se præsentationerne på video, hjemme på hjemme kontoret efterhånden som præsentationerne frigives.

MEN der er nogen der er inviteret til Apple Park.

Apple har nemlig inviteret pressen, og en begrænset flok udviklere, og de er inviteret til at se præsentationerne af keynoten sammen med Apple. Dvs de er inviteret til at komme og se video.

Og det virker helt nollert, med mindre det har et formål.

Og formålet kan være at få skabt en hype omkring nye produkter, samtidig med at pressen skriver om dem, men det kan også være så banalt at få omgående hands on erfaringer af et nyt produkt fra de fremmødte, eller at Apple bare kan mærke de omgående reaktioner fra publikum.

Og jeg tænker at de vil være størst hvis det handler om et helt nyt produkt som den ventede AR brille.

Og så er der softwaren

Vi skal se iOS16, iPadOs 16, MacOs ny (med et nyt navn fra claifornien tænker jeg) eller kort sagt opdateringer til alle deres platforme, selvfølgelig også watchOS og tvOS.

Og af ovenstående glæder jeg mig mest til at se hvad Apple formår at få lavet af ændringer til iPadOs så den bliver en mere PRO enhed, samt hvad de laver af gode ting til macOS.

Og da det er en udvikler konference, så vil der hen over ugen komme en masse videoer af alle de nye opdateringer de har lavet i deres API’er og SDK’er (alt det vi udviklere bruger for at skrive softwaren)

Herunder får vi måske en opdatering af hvor langt de er kommet med SwiftUI, og det glæder jeg mig vanvittigt meget til at se, samt følge op på de efterfølgende dage.

>