WWDC 2017 keynote

Grundlovsdag var det i den grad fars dag. Apple startede deres årlige udvikler konference med den sædvanlige keynote, og her er mit bud på hvad der var de interessante ting fra keynoten.

Vi dækkede det anderledes

Vi var nogle gutter der dækkede det online og det var lidt anderledes end det plejer at være. Vi havde et online møde i et video konference software, som jeg så livestreamede til LivingSmart erfarings gruppen på facebook.

Det fungerede ganske udemærket, og så godt at jeg regner med at bruge dette software i efterårets aftenskole undervisning. Det har den store fordel at vi kan få en rigtig 2 vejs kommunikation i undervisningen, og vi kan alle dele vores skærme med hinanden. Så det kommer der noget mere om når vi nærmer os.

Apple gik til stålet

Apple gav den gas på keynoten. Der var opdateringer til alle platforme, men watchOS og TvOS var de platforme der var mindst til.

De store opdateringer var til iOS og MacOS, og for at “fejre” det havde Apple valgt at opdatere Macbook Pro, imac og oven i hatten annoncerede en meget kraftig udgave af iMac med navnet iMac Pro. En uhyggelig maskine med masser af kræfter.

Og for at gøre det endnu vildere, så kom der en stor opdatering til Apples Metal API, således man nu også understøtter eksterne GPU (grafikkort) som monteres via USB C. Dette har specielt betydning for Video / foto og spil producenter.

Desuden blev 12” iPad Pro opdateret, og der kom en helt ny 10.5 tommer iPad Pro på markedet.

Også iPad Pro maskinerne, viste tænder hvilket i stor stil skyldes opdateringer til flere af e grundlæggende API’er som Metal, men også en helt ny stribe API’er

Software opdateringer

Argumented Reality, hvor virkeligheden blandes med en virtuel verden, kom som et API til iOS og MacOS, det samme var tilfældet med Virtual Reality.

Hvor de andre spillere i branchen har brugt de sidste par år på at vise Virtual Reality og Argumented Reality frem, så virkede det som om Apple ignorerede disse teknologier.

Men i virkeligheden brugte de tiden i værkstedet, og har i hemmelighed arbejdet sammen med flere partnere (bla. Lego), om at bygge nogle løsninger der nærmest med et trylleslag springer forbi de andre, fordi enhederne der kan anvende disse teknologier allerede findes hos forbrugerne.

AR og VR teknologierne kan anvendes på iPhone 6s samt nyere, og iPad Pro.

De største opdateringer var iOS11 til ipad

iPad får en kæmpe opdatering med iOS 11, bla. drag n drop, Fil håndtering og et mere avancerede multi touch interface, så iPad pro, virker mere som en erstatning for den personlige computere end den nogen sinde har gjort før.

Affinity Photo fra Serif er udkommet og blev vist på scenen. Den viser hvor mange kræfter der er i en moderne iPad til opgaver som billed redigering. Og der er ikke noget der slår at redigere direkte på skærmen med en tryk følsom pencil. Så jeg forudser at dette bliver den foretrukne redigeringsform for fotografer og andet godt folk.

Hvis du har en iPad Pro med Apple Pencil og du arbejder med billederedigering, så tag et kig på Affinity Photo. Den er på tilbud under WWDC

One More Thing

Og der var en slags “One More Thing”

HomePod er navnet på en ny aktiv wifi højtaler med siri indbygget. Apple markedsfører den primært som en højtaler, og jeg tror personligt at højtaler firmaet sonos med et slag fik en uhyggelig konkurrent.

Sonos er stadig mere fleksibelt end den nye højtaler. Men HomePod indeholder en A8 chip, så højtaleren kan løbende få flere funktioner ved simple software opdateringer, hvor sonos højtalere er begrænset til “kun” at være en aktiv højtaler.

Men der går lige et par år før vi får den til Danmark, den lanceres først i engelsk talende lande som USA, UK og Australien.

Jeg har slet ikke det hele med

Der var så mange spændende informationer, at jeg kun har skrabet i overfladen her.

Gennem WWDC ugen kommer der hele tiden mere til. Jeg har set lidt omkring de forbedringer de har indbygget i iOS 11 omkring kameraet.

Med de forbedringer de har lavet omkring komprimering, optimering og manipulering af billeder i software, ja så tror jeg godt vi kan glæde os til at se iPhone 8 præsenteret til september, der tror jeg vi får demonstreret hvor godt softwaren spiller sammen med det mobile kamera i iPhone 8.

Har du lyst kan du gense vores live dækning nedenfor.