Hvad er App Thinning

App Thinning blev lanceret på WWDC 2015 konferencen, og er et nyt fuldautomatisk system som gør at udviklerne kan udvikle universelle Apps, som er apps der kan køre på alle Apples Devices i et program, og når udvikleren afleverer programmet til distribution via Apple, så bygges der versioner af programmet skræddersyet til de enkelte devices som Apple sælger.

Apple har mange forskellige devices

Selv om Apple er kendt for ikke at levere alt for mange produkt typer, så leverer Apple produkter der har meget lang levetid. Og udviklingen står som bekendt ikke stille. Derfor er det ikke alle enheder der har brug for grafik i høj opløsning.

Det er heller ikke nødvendigt at en iPhone feks skal downloade alle 100 baner af et spil, så længe spilleren er i gang med at spille de første 4 baner. I stedet for dette så gemmes de resterende 96 baner på Apples servere, og kun når brugeren har brug for det ekstra data, downloades det til brugerens enhed. Det kalder man for Ressources on Demand.

Med andre ord, så går App Thinning ud på at brugernes device kun skal have det data som giver mening, så man ikke fylder enheden op med data der ikke bruges, og dermed får brugeren en bedre oplevelse.

Gør det muligt for Apple at komme med nye devices

En fordel ved App Thinning er at apple kan introducere nye devices som alle sammen får adgang til Apps fordi udviklerne kun skal vedligeholde en App, og ikke en app pr device, og dermed kan Apple fragmenterer deres produktlinjer i helt ny dimensioner uden at det kan mærkes af brugerne eller udviklerne.