På grund af efterårsferien, er der en lille ekstra lektion som handler om datatyper. Du har brugt en masse datatyper uden at du skulle forholde dig til hvordan de er bygget. For at du bedre kan forstå dette handler denne lektion om hvad der faktisk sker, så du har nemmere ved at forstå de følgende lektioner. Du kan altså holde efterårsferie med god samvittighed.
Det magiske punktum
Vi har i de forrige 10 lektioner, brugt punktum i eksemplerne. Men det er ikke sikkert du forstår hvorfor man bruger dette punktum, og det vil jeg gerne lære dig i aftenens lektion.
Med denne lektion skulle noget af det kode du har set, som virker som russisk for dig, gerne være lidt mere forståeligt.
Og vi tager også hul på nogle emner som vi kommer til at bruge de næste par uger.
Datatyper er i fokus
Det lyder kedeligt, men det er essentielt. Vi har hidtil brugt nogle indbyggede datatyper som Int, Double, String osv, men der er intet der forhindre os i at lave vores egen datatyper. Og det gør man i stor stil når man programmerer.
Specielt fordi Swift er type sikkert, og dermed hjælper dig med at skrive noget program kode der er mere stabilt. Så selv om datatyper bare er noget vi bruger, så er det faktisk de essentielle byggesten i programkode.
Vi kommer til at lave vores egne datatyper
Vi tager hul på hvordan vi laver datatyper. Vi går ikke teknisk i dybden med dette, men vi tager hul på det så du har nemmere ved at læse og forstå program koden fremadrettet.
Og derfor skal vi også lave vores egne datatyper i denne lektion
Vi snuser til objektorienteret programmering
Vi har brugt det i de tidligere lektioner uden at forstå det. I denne lektion tager vi lidt hul på det også
Lektionen kan ses af alle
Selv live klasse undervisningen er forbeholdt medlemmer af Alle Kan Kode, men da det er en ekstra lektion bliver det også muligt at se optagelsen af lektionen selv om du ikke er medlem. Den dukker op nedenfor når den er klar.
Men du skal altså være medlem for at kunne være med i klasseværelset.