I juni måned havde Apple indkaldt udviklerne til WWDC konferencen i San Fransisco, hvor de fik de seneste opdateringer om alle de forbedringer som Apple har lavet til deres udviklings værktøjer og til deres SDK’er. Hvor det meste af verdenspressen primært bemærker om der er kommet en ny i-dims, så var den største nyhed måske den der blev leveret mellem linjerne.

Apple kommer med nye dimser

Der er nok ingen tvivl om at Apple vil komme med nye dimser, også i fremtiden. Men hver gang Apple kommer med en ny dims, så betyder det at udviklerne som udvikler apps skal håndtere disse nye dimser. Og Apple har lettet arbejdet for udviklerne med hvad jeg mener er den vigtigste nyhed fra WWDC 2015 konferencen.

Den vigtigste nyhed fra WWDC 2015 er App Thinning

App Thinning er en ny teknologi som gør det muligt for udviklerne at vedligeholde en version af deres app, som kan anvendes til alle alle Apples devices, uden at skulle bygge forskellige versioner til de enkelte devices.

Det er det som kendes fra andre platforme, og som kaldes for fragmentering.

Apple håndterer det hele for udviklerne, og brugerne får den bedste løsning af dem alle, for de får ikke fyldt deres devices op med program stumper og data som de ikke kan anvende alligvel.

Eksempler på fremskridt der har medført fragmentering

Med iPhone 5 fik vi for første gang 64 bit, og dermed skulle de forskellige apps til at indeholde både 32 bit samt 64 bit funktioner.

Med iphone 4 fik vi Retina skærm opløsninger og det medførte at udviklerne skulle levere grafikken til deres apps i høj og lav opløsning på en gang.

Den slags udviklings trin sker hele tiden og Apple gør hvad de kan for at hjælpe udviklerne til at kunne følge med, og med App Thinning skal udviklerne ikke bygge specielle versioner, det hele håndteres når de afleverer deres Apps til Apples Appstore.

iPhones med 8gb får nyt liv

Apple plejer at lancere en skrabet version af deres telefoner med kun 8gb diskplads. Disse telefoner har før haft problemer med at kunne opdateres når der kom en ny iOS opdatering, fordi udviklingen gør at iOS fylder mere, og der har ikke været plads nok på telefonen til at kunne hente og afvikle opdateringen.

Med App Thinning betyder det at programmerne kommer til at fylde mindre, og dermed får alle brugerne mere plads på deres enheder.

En del af App Thinning er også at de enkelte apps kan hente de ressourcer de har brug for fra Apples Servere, i stedet for at hente det hele når brugeren installere sin App.

På den måde behøver et spil ikke at hente grafikken til alle spillets baner på en gang, men spillet kan løbende hente de baner som brugeren er komme til. Og systemet er så smart at iOS automatisk sørger for at ryde op, og fjerne de gamle baner som spilleren allerede har gennemført.

Og skulle spilleren få behov for at gå tilbage, så sørger iOS selv for at føre de gamle data tilbage til enheden, så appen altid fylder så lidt som muligt.

Den vigtigste nyhed fra WWDC 2015 betyder nye devices.

Billede af Apple Watch
Apple Watch er en ny device der har begrænsede ressourcer i forhold til feks. en iPhone

Men ud over at vi alle sammen får en telefon der kan leve længere, så er den vigtigste nyhed fra WWDC 2015 at Apple nu fremadrettet har infrastrukturen på plads til at kunne introducere nye produkter, med nye skærmstørrelser og reduceret hardware.

Og udviklerne ville kunne være klar til hurtigt at håndtere denne fragmentering efterhånden som de nye produkter lanceres.

Apple Watch er et godt eksempel på et nyt produkt som ikke har de samme ressourcer som en iPhone, og det er måske derfor at Apple har været nød til at opfinde App Thinning.

Similar Posts