Apple Silicon præsenteres – One More Thing

Keynote live

After Party

Så sker det endelig. Endelig skal vi se hvad Apple har arbejdet på i årevis, for at få deres egne chips i deres Mac computere. Og det tyder på at Apple Silicon kommer først til deres macbooks.

Apple får fuld kontrol

En af årsagerne til at Apple har succes med deres produkter, er at de formår at få teknologi til at virke simpelt. Deres hardware og deres software spiller godt sammen, uden store tekniske problemer, der kræver et nørd kørekort.

For at de kan gøre dette har de brug for at have kontrol over så meget som muligt, men de har aldrig haft helt kontrol over deres Mac computere.

I starten var Mac computerne bygget på Motorola cpu’er, sidenhen fik de PowerPC og til sidst skiftede de til Intel cpu’er. Hvert skift har været en forbedring, men de har hele tiden været afhængige af en anden producent der har bygget de cpu’er deres computere anvender.

Intel har de sidste 10 år haft problemer med at levere de cpu’er de har lovet, og der er ingen tvivl om at det har Apple været meget frustrerede over. Men det slutter nu, for nu har de selv kontrollen over cpu’erne i deres computere, og fra og med i aften (10 November) vil Apple lancere de første Mac computere bygget på denne teknologi.

Fuld power

Der er store forventninger, fordi Apple har vist at deres chip design har givet iPad og iPhone mere performance end mange desktop computere har. Og det samtidig uden at udlede væsentlige mere varme, og uden samtidig at dræne batterierne i de enheder der anvender teknologien

Derfor forventes det at vi kommer til at se netop høj performance, og imponerende batteri teknologi.

Og måske betyder det endelig at vi får laptops uden blæsere, som kan yde hvad vi normalt ser inden for desktop computere.

Kommer der andet end Apple Silicon

Det er ikke sikkert. Apple er kendt for at fokusere deres budskaber, og budskabet om at du nu kan få mac computere på Apples egen silicon er så vigtigt, at jeg tvivler på at de vil fortælle os om andet.

Men jeg håber dog på at vi får et nyt Apple TV med mere fut i end det efterhånden 4 år gamle Apple TV 4K

Men vi får se og du kan se med live.

Spørgsmål eller feedback?

Andre historier