Tid til at usb-C iPhone 15
Preshow
Keynote live
After Party
Der er Apple keynote den 12 September 2023, og september keynote er altid lancering af ny iPhone, nyt Apple Watch og ofte nye airpods mm.
Endelig USB C til iPhone 15
EU har krævet at alle mobiltelefoner skal kunne anvende den samme lader, så det nytter ikke at Apple lancerer en telefon der anvender et helt specielt stik (lightning), så efter flere år er det endelig blevet tid til at se USB C anvendt på iPhone.
Men hvorfor er det ikke sket tidligere og har Apple egentlig noget mod USB C?
Det fik de meget røg for, fordi det først er de senere år at USB C er blevet det almindelige stik, så hvis du havde købt en MacBook laptop som kun havde USB-C port, så var du også tvunget til at købe en dongle, så du kunne forbinde dine enheder til din computer, og ligesom på Apples mange andre produkter, tog de sig godt betalt for deres dongles.
I virkeligheden kan du jo argumentere for at fokus burde have været vendt på de øvrige i branchen, der nølede med at implementere USB C i deres enheder, men det er altid lidt en snak om hønen og ægget, når det kommer til at implementere en ny teknologi.
Og nu er tiden altså kommet til iPhone, men det vil ikke være alle iPhones der i denne omgang opgraderes med den samme version af USB C.
USB C er nemlig mere end blot et ladekabel, det er et universelt stik der kan bruges til næsten alt, og samtidig tillade overførsel af forholdsvist store mængder strøm over en meget tynd forbindelse.
Derfor kan du, hvis du er lidt for snedig, let brænde en USB enhed af, hvis du eksempelvis sender mere strøm ind gennem stikket end enheden er designet til at skulle modtage. Så det kræver noget hardware der kan beskytte enheden mod lidt for kretiv anvendelse af dårlige USB kabler.
Så Apple har udskudt USB C til iPhone indtil der var en årsag til at få det, og det er ikke EU der er årsagen.
Årsagen er også at USB C kan overføre store mængder data hurtigt. Og derfor vil vi formegentlig se at Apple introducerer USB C Thunderbolt på iPhone 15 pro modellerne og almindelig USB-C (svarende til USB2) på ikke Pro modellerne.
Hvis dette sker vil jeg gerne forudse at Apple også vil få en masse røg for at lave forskel, men argumentet skulle være at iPhone 15 Pro modellerne får en stor opgradering til deres kameraer, så de vil kunne overføre større mængder data via USA C porten, hvor de almindelige iPhone 15 ikke får samme opgradering, og derfor i princippet kun kommer til at betragte USB C stikket som en, ja undskyld mig, ladeport.
Farvel til vippe knappen
Den klassiske vippe kontakt som iPhone har på siden, som du kan bruge til at sætte din telefon på lydløs forsvinder. Den har ellers været en med siden den første iPhone, og jeg har personligt udtalt at jeg fandt den genial, fordi man let kunne sætte sin telefon på lydløs uden at skulle tage den op af lommen. Dine fingre kan let mærke om telefonen er lydløs eller ej.
Men de sidste mange år har jeg egentlig altid konsekvent haft telefonen på lydløs, så for mig gør det ikke så meget at denne fysiske knap forsvinder.
I stedet vil knappen blive erstattet af en programmerbar “action” knap, hvor du selv kan vælge hvad knappen skal aktivere.
Dette så vi første gang introduceret til Watch Ultra for et år siden, og nu vil Apple altså ændre iPhone så den ikoniske vippekontakt pensioneres.
Nyt kamera, bedre batteritid og mindre vægt.
iPhone 15 pro serien forventes at få en væsentlig opgradering når det kommer til kameraet, og samtidig forventes det at iPhone bygges i metaller der vejer mindre end de tidligere telefoners brug af metaller.
Samtidig med dette opgraderes de interne chips, så de bliver mere strøm effektive. Det forventes bla. at den nye CPU i Pro modellerne vil gå til 3 nanometers produktion frem for 5 nanometer i dag. Det betyder at de enkelte transistorer kan pakkes bedre på chippen og chippen bliver hurtigere og mere strøm effektiv.
Alle disse forbedringer skulle gerne give bedre batteritid, om muligvis så meget at Apple kan reducerer batteriets størrelse og dermed sænke vægten på telefonen endnu mere.
Det er det kæmpe kompromis, Apple er kendt for at balancere så godt. Det nye kamera, øger vægten, mens metallerne sænker vægten og en reduktion på batteriet sænker vægten. Men slut resultatet er lavere vægt, hurtigere telefon og mere batteritid.
Prisen falder nok næppe. Den forventes at stige betydeligt på Pro modellerne.
Watch ultra og Series 9
Traditionen tro kommer vi også til at stifte bekendtskab med nye Watch modeller. Sidste år fik vi Ultra modellen, sammen med en lidt kedelig serie 8.
Til vores live keynote dækning forrige år, var mit førstehåndsindtryk at Watch Ultra var tude grimt. Men siden hen har jeg set det på flere arme i den virkelige verden, og jeg vil gerne officielt trække denne holdning tilbage. Jeg syns faktisk at ultra er pænt, fordi skærmen på Watch Ultra er knivskarp og det ophæver den kluntede udtryk uret giver som et sært barn mellem noget futuristisk og det gamle watch design.
Så jeg forventer en opdatering af Ultra, og en ny Series 9 udgave. Men om det er i år vi skal se en sensor der kan måle eks blodsukker, må tiden vise
Airpods og det løse
Airpods forventes også at blive opdateret. iOS 17 har forbedret blutooth forbindelsen mellem airpods og iPhone, så det er muligt at den eneste opdatering vi kommer til at se til Airpods, er en lade æske med USB-C
Og mon ikke også vi får vist nogle af de fede software opdateringer der kommer med bla. iOS17, iPadOs 17, TVOS 17 osv osv.
Live dækning
Vi dækker det live som vi plejer, altså et preshow, og et after party. Links skulle gerne være øverst på siden her.
God fornøjelse
Spørgsmål eller feedback?
Andre historier
iPhone 2024 Glowtime event
Mandag d. 9/9 er der keynote for Apples nyeste iPhone 16 og deres nyeste Apple Watch. Titlen til eventen har de de kaldt for…
WWDC 24 – Apples AI comeback?
Apples keynote startede med den måske fedeste video de nogen sinde har lavet. Og hvis du ikke orker at se keynoten, så nyd i…
iPad keynote
Årets første keynote i 2024 handler om iPad, og det har Apple været så flink at afsløre allerede i indkaldelsen til keynoten ved at…
Skræmmende sen keynote
Natten mellem den 30 og den 31 oktober, holder Apple en mac keynote med titlen “Scary Fast”. Og der er ingen tvivl om at…
WWDC 2023 – Et nyt syn på fremtiden
Apple står for at lancere deres bud på en Argumented Reality brille eller maske. Den har været på designbordet længe, og det er år…
Far Out – keynote
September keynote er iPHone og Apple Watch tid, og måske nogle nye AirPods. Men denne gang kalder Apple eventet for Far Out, men hvad…