WWDC 24 – Apples AI comeback?

Keynote live

After Party

Apples keynote startede med den måske fedeste video de nogen sinde har lavet. Og hvis du ikke orker at se keynoten, så nyd i det mindste de første få minutter. Men når det er sagt så håber jeg snart de laver en keynote der ikke er optaget på forhånd men live.

Vision OS

Vision OS fik faktisk en opdatering, og det havde jeg ikke forventet, fordi der ikke er gået så lang tid siden produktet kom på gaden. Til Vision Os var der nye gestures, men vigtigst af alt så kom der mere content, og flere måder at få content på Vision OS. For Vision Pro bliver ikke en success hvis ikke der er noget

Canon kommer med et 3D objektiv, som er designet til at tage billeder til Vision Pro, så du ud over at

Den 12 Juli bliver det muligt at rulle over grænsen og købe sig sin helt egen Vision Pro brille

iOS 18

iOS får darkmode ikoner, og tema farver, så du får mulighed for bedre at få dit eget udtryk af din iPhone. Det har vi set før på andre platforme, men ud over det bliver kontrolpanelet også mere justerbart.

Der er også en mulighed for at skjule apps og låse apps så du kan låne din telefon til dine venner, uden du skal være nervøs for at de kan få adgang til dine “hunde” billeder.

Alt dette har vi set før på Android, men det er også svært at opfinde den dybe tallerken hver eneste år.

Messenges, får flere gimmicks du kan more dig med når du sender beskeder til dine blå bobble venner, og mail får mulighed for bla. at kunen kategoriserer dine emails så de er nemmere at finde.

Og Wallet, får mulighed for at man kan overføre penge mellem 2 wallets ved at holde telefonerne sammen. Uanset at det er smart, så tænker jeg ikke det lige med det samme vipper Mobile Pay af pinden. Men smart så det ud.

I det store hele virker det som om der er forbedringer i samtlige af Apples apps. Og UI i de forskellige apps er, ved første øjekast, blevet væsentlige flottere.

Lyd & billede

Airpods får en fed lille detalje. Når du får et opkald kan du snuppe kaldet ved at nikke med hovedet, og ønsker du ikke at tage telefonen lige nu så ryster du bare på hovedet. Simpelt og super genialt, fordi ja og nej bevægelserne med hovedet er globale.

Apple TV får insights, så mens du ser en film, kan du altid finde information om musikken der anvendes, og skuespillerne der er med med mere. Det syns jeg faktisk er cool for jeg sidder tit og tænker “Hvor har jeg set den skuespiller før” eller “Hvilken sang er det der”. Så jeg sparer at fiske min iphone op af lommen og smutte en tur på iMDB, som egentlig er en lidt træls app.

Watch OS 11

Training Load, er en ny funktion til Apple Watch der håndterer dine fitnes data så du får det maksimale ud af dine fysiske udfoldelser, og passe på at du ikke får skader. Jeg skal hilse fra Hans Tosti og sige Feeeeedt, Fedt fedt fedt.

Og låse skærmen, hvor du ser et billede du selv har taget, kan du lidt i stil med iOS, tilpasse selv.

iPadOs 18

iPadOs får de samme forbedringer i Apps som iOS får i deres opdatering, men derudover er der igen kælet for den generelle UI på iPad. Og for første gang siden iPad blev født kommer iPadOs nu med en lommeregner app.

Hvorfor det skulle tage 14 år at lave sådan en app….. JOW JOW 🙂

Til gengæld er det selvfølgelig ikke bare en normal lommeregner, næ du kan med din pencil lave matematik noter, og få udregnet dine formler og regenestykker for dig. Det ser super fedt ud for, det sker med din egen håndskrift. Et virkeligt sejt eksempel på en fed og naturlig brugeroplevelse.

Og håndskrevne noter med Apple Pencil bliver for sejt.

macOS

Med kodenavn macOS Sequoia. Nemt at sige [si koj a], knapt så logisk at skrive 🙂

macOS får iphone mirroring, så nu kan man se sin iphone på skærmen og styre den med musen. Det er så super fedt for en app udvikler, men også bare det at du kan lade telefonen blive i lommen og så lige bruge en app på telefonen direkte fra din mac skærm.

macOS får også en vindue manager, så du let kan organisere dine vinduer på din desktop. Det har vi set på linux, og Windows længe, og jeg slår det næsten altid fra fordi jeg altid syns det virker elendigt. Måske har Apple knækket nøden?

macOs kommer også med en dedikeret Password app, som også kommer til windows. Det er sygt fedt. MEN jeg mangler at den også kommer til linux.

Gaming fik også en opdatering. Det er en langsigtet opdatering, hvor de underliggende SDK (software development kit) der gør det muligt at flytte windows spil til macos, og samtidigt til iPadOs og iOS.

I det hele taget er der så mange fede opdateringer til macOS 18, at det forbliver min foretrukne deskop oplevelse.

AI

AI eller kunstig intelligens, fik sin helt egen sektion, og jeg fristes til at stille mig ud på en altan og erklære

Siri er Død! Længe leve Apple Intelligence.

“en eller anden nørd”

Apple gør en dyd ud af at fortælle at de er anderldes end de andre, at Privacy betyder noget. og at det skal være indbygget i alle apps og i platformen. Så det ikke bliver til en teknisk ting, men en brugbar ting.

På en måde er det bare en ny fødsel af den personlige assistent vi ser, uden at assistenten skal være synlig. Og jo det er nok den gode måde at gøre det på, fordi dine apps bliver mere brugbare.

Private Cloud Compute

Ikke alt AI kan afvikles på dine enheder, det ved vi godt. Google har i årvis drillet Apple ved at have en bedre Assistent, end Apples Siri. Og vi ved godt at Google bruger alle deres serverkræfter på at behandle vores data.

Og nu har Apple så lavet sine egne servere, som de kalder for Private Cloud Compute. Og det er den service som Siri altså anvender fremover.

Og det er ikke kun siri der får adgang til Private Cloud Compute. App udviklerne kan også sende data til Private Cloud Compute, så Apples Intelligens også kan lære fra tredjeparts apps.

Så nej Siri er ikke død endnu, men måske er den tykke dame gået i gang med at synge.

En af de sjove ting er GenMoji, der gør det muligt afor dig at skabe nye emoji figurer med AI. Der er en sjov lille gimmick, og de har også lavet en billede generator de kalder image playground, som kan skabe billeder ved hjælp af AI.

ChatGPT indbygget

Og ja Apple laver partnerskaber, så ChatGPT er også indbygget i dine apps. Og du kan bruge det gratis eller du kan bruge dit betalte abonnement direkte i Apples apps.

Se det bliver interessant at følge.

Apple Intelligence bliver gratis for ios18 , iPadOs 18 og macOs. Men den kommer IKKE på Dansk. Først om et års tid…….

Så du må leve med den tykke Siri dame lidt endnu desværre.

Skulle du brænde inde med spørgsmål, så kontakt mig gerne eller drop en kommentar nedenfor.

Spørgsmål eller feedback?

Andre historier