iPhone 11 keynote
Preshow
Keynote live
After Party
Så er det tid til at vi skal se de nye iPhones. Vi ved alle at iPhone 11 præsenteres tirsdag d. 10/9 på Apples keynote som holdes i Steve Jobs Theater hos Apple selv. Men hvad mon der mere er i vente?
Rygter og flere rygter
Den kommende iPhone 11 er der masser af rygter om. Alt lige fra at det hele handler om Kamera opdateringer til at der også kommer USB C stik i den, at den skal hedde iPhone Pro, og sikkert koste spidsen af en jetjager.
Personligt forventer jeg at den nye iPhone 11 bliver hurtigere, bedre stærkere og med et bedre kamera, så det er fint i tråd med de mange rygter der findes på internettet. Og jeg tror de største forbedringer kommer i kameraet, da der blandt andet skulle være en dybde censor i forbindelse med kameraet der gør det bedre til at fornemme afstand i billederne.
Vi har set konkurrenterne vise betjening af telefoner med Jedi gestures, hvor du på afstand kan betjene telefonerne uden at røre dem. Googles kommende pixel 4 telefon har disse gestures, og Samsung har også forsøgt at lave noget tilsvarende i deres Note 10 serie.
Hos Samsung er det nok mere korrekt at kalde det for Harry Potter gestures, da det kræver at man anvender den S-Pen der er i telefonen som en slags tryllestav.
Om konkurrenterne har haft travlt med at lancere disse magiske gestures før Apples event, fordi det er rygtet at være det nye sort, ja det vil vi snart få at se.
Tilbehør til iPhone
Personligt glæder jeg mig mere til at se hvad Apple vil lancere af tilbehør til deres iPhones. Her tænker jeg på Airpods 3 og Apple Watch.
Airpods 3 skulle være på vej, og det er også rygtet at disse indeholder en form for aktiv støjreduktion, hvilket jeg i den grad har brug for da der tales meget omkring mig når jeg arbejder og jeg har svært ved at koncentrere mig pga alt den støj.
Et par Airpods som ikke fylder meget i tasken og som kan lukke for støjen er noget jeg ser frem til, så jeg håber at disse lanceres på keynoten.
Og så er der måske også et kommende Apple Watch series 5.
Watch Series 5
Sidste år så vi Watch Series 4, hvor Apple blandt andet introducerede en censor der kunne ringe efter hjælp hvis man faldt, og ikke rejste sig igen, samt et forbedret EKG til måling af dine hjerterytmer.
Det er rygtet at vi får nye udgaver af uret, blandt andet i Titanium og i keramik. Men om der er nye spændende ting på vej som vi så sidste år, ja det vil forhåbentlig blive afsløret.
Streaming tjenester
Vi ved at Apple vil lancere Apple TV+ streaming tjenesten i år, og det vil undrer mig meget hvis ikke den får tale tid på denne keynote. Apple er bagud i forhold til Disney, Netflix og HBO og de har brug for at sprede budskabet.
Måske er det også årsagen til at de denne gang livestreamer deres event på youtube, hvilket de aldrig før har gjort.
Nye Macs?
Og så er der spørgsmålet med om vi får nye macs på keynoten. Det tror jeg personligt ikke på, selv om vi ved at der er en ny macbook pro på vej. Det vil være en dejlig overraskelse hvis det skete, men det tager vi så bare som en bonus.
Under alle omstændigheder er det altid spændende at se hvad der kommer af nyt fra Apple.
Og så bliver det også interessant om de mange farver i keynote event Apple logo billedet faktisk betyder noget.
Spørgsmål eller feedback?
Andre historier
iPhone 2024 Glowtime event
Mandag d. 9/9 er der keynote for Apples nyeste iPhone 16 og deres nyeste Apple Watch. Titlen til eventen har de de kaldt for…
WWDC 24 – Apples AI comeback?
Apples keynote startede med den måske fedeste video de nogen sinde har lavet. Og hvis du ikke orker at se keynoten, så nyd i…
iPad keynote
Årets første keynote i 2024 handler om iPad, og det har Apple været så flink at afsløre allerede i indkaldelsen til keynoten ved at…
Skræmmende sen keynote
Natten mellem den 30 og den 31 oktober, holder Apple en mac keynote med titlen “Scary Fast”. Og der er ingen tvivl om at…
Tid til at usb-C iPhone 15
Der er Apple keynote den 12 September 2023, og september keynote er altid lancering af ny iPhone, nyt Apple Watch og ofte nye airpods…
WWDC 2023 – Et nyt syn på fremtiden
Apple står for at lancere deres bud på en Argumented Reality brille eller maske. Den har været på designbordet længe, og det er år…