Kan du nøjes med mobildata til en håndboldkamp

Guldmundur og drengene fik da lige klasket de franskmænd i et brag af en håndbold finale ved OL i Rio. Fed kamp, men knap så fedt at min internet forbindelse røg om fredagen, før semifinalen. Heldigvis har jeg en iPhone med 4g og TV2 Play. Men er der overhovedet nok mobildata i et abonnement til at man kan se en hel håndboldkamp.

Jeg har 10 GB mobildata i mit abonnement

Normalt har jeg 10 GB data, og det er normalt ikke et problem, for langt det meste af mit data forbrug foregår via Wifi over en fiber forbindelse. Men min fiberforbindelse forsvandt fordi strømforsyningen brændte sammen i selve fiber boksen, og boksen var så gammel at fiber selskabet besluttede at den skal skiftes ud.

Og det er ikke sket endnu. Jeg venter stadig på opkaldet fra den flinke fibermand med den nye fiber boks.

Så min iPhone og mit data abonnement og Tv2 Play kom til sin store test. Heldigvis har jeg Telia og de har været så flinke at give deres mobil kunder gratis data til og med 30 september.

Wifi og 4g kan ikke være aktivt samtidigt

Jeg forsøgte i første omgang at bruge airplay fra min iPhone til mit Apple TV, men iOS er desværre ikke smart nok til at regne ud at, hvis der ikke er internet forbindelse over wifi, så skal der anvendes mobildata i stedet.

Så det udelukkede mig fra at bruge mit Apple TV og airplay, sammen med mobildata. Jeg måtte finde en anden løsning, men det er en helt anden historie.

Det nemt for mig at finde ud af hvor meget data OL semifinalen i håndbold kostede mig. Jeg slukkede simpelthen for alle apps adgang til mobildata, på nær TV2 play selvfølgelig, og så nulstillede jeg statistikken i telefonen, inden kampen startede.

Så meget mobildata kræver en OL semifinale i håndbold

OL Semifinalen i håndbold var uhyggelig spændende, men det var også spændende om min iPhone kunne holde forbindelsen, og hvor meget data det kostede på mit mobil abonnement.

Jeg havde læst på nettet at jeg skulle regne med 600 mb for en times TV2 Play, men det tal er slet ikke nok.

Mobildata forbrugt til at streame en håndboldkamp
Mobildata forbrugt til at streame en håndboldkamp

Håndbold kampen varede fra kl 1:30 til kl 03:25 altså 115 minutter, og det samlede dataforbrug til kampen var 4,3 Gb

Hvis det omregnes til data forbrug pr time, så svarer det til ca. 2,2 gb pr time, og ikke kun 600 mb som det jeg har læst TV2 play bruger på en times streaming.

Var kampen ikke gået i forlænget spilletid så ville det have kostet ca 4 gb data at se hele håndboldkampen.

Til de interesserede kan jeg fortælle, at selv om jeg ikke så meget fjernsyn via mobildata ud over OL håndbold, så endte jeg alligevel med at bruge 18,1 gb data på en enkelt weekend.

Klassisk mobil abonnement rækker ikke til tv streaming

Så hvis du overvejer at blive kabel cutter, og nøjes med at se streaming via dit mobil abonnement, så skal du altså ud og lede efter et abonnement der har fri data, eller også skal du se meget lidt fjernsyn.

Mit mobil abonnement rækker overhovedet ikke, men på trods af det er jeg stadig glad for at være så heldig at have en iPhone når nu fiber forbindelsen forsvandt op til weekenden.

Andre historier