Sikkerhedstip der kun tager 2 minutter
Det tager kun 2 minutter, at gøre din Mac mere sikker mod malware, virus og ondsindet kode fra det store internet. Det er gratis og det virker på alle platforme.
Ransomeware er et seriøst problem
I 2017 har jeg oplevet på nærmeste hånd, at virksomheder bliver ramt af ransomeware, eller cryptolockere hvor servere krypteres og der opkræves løsesum for at hackere måske dekryptere data på serverne.
Nye trusler kræver nye typer beskyttelser og måske kan dette tip her beskytte dig mod at du klikker på et link og får downloadet ondsindet ransomeware til din computer.
Ikke et virusprogram
Der er ikke tale om at du skal installere et virusprogram. Sådan et er der faktisk allerede på din Mac, nej der er tale om en ny tjeneste som du kan bruge til at beskytte din computer når du surfer på nettet.
Malware fra internettet
En velkendt måde din computer kan angribes på er at lokke dig til at installere et program eller klikke på et link der så sender dig til en internet adresse, hvor så yderligere malware, cryptolockere og andet bras downloades.
Selv det bedste antivirus program kan have svært ved at gennemskue hvad der sker når der er menneskelig handling bag.
Derfor er det at få dig til at klikke på et link eller køre et program noget vi alle sammen har oplevet at blive udsat for.
Og når først du har klikket på linket, kan det være for sent for antivirus og andre værktøjer at fange problemet.
Og når det oven i købet er en gratis løsning.
Ikke et gratis antivirus program
Der er ikke tale om et gratis antivirusprogram, men en gratis tjeneste. Hver eneste gang du klikker på et link skal dit klik oversættes til en IP adresse hvor din forespørgsel sendes hen.
Det system der anvendes til at holde styr på hvor serverene står i verden kaldes for DNS.
Og det er en DNS service du kan bruge som beskytter din computer mod at blive inficeret.
Og det er simpelt at anvende. Du skal bare ændre dit hjemme netværk eller din computer til at anvende en ny DNS server.
Du skal blot ændre din DNS server til at bruge IP adressen 9.9.9.9
IBM står bag
Det er ikke mindre end gode gamle IBM som står bag dette system. Og det er såre simpelt. Når du sender en forespørgsel til DNS 9.9.9.9 om at slå en ip adresse, så kontrolleres en stor database for om der er kendte sikkerhedsproblemer med den IP adresse, og hvis der er så får du ikke noget svar.
Så i stedet for at du downloader malware, så får du bare at vide at serveren ikke findes.
Quad9 heder tjenesten og den anvender IBM X-Force databasen, som hele tiden udvides. I en tid med IoT hvor flere og flere enheder kobler sig på nettet, er et simpelt system som Quad9 en god start.
Så betragt det som en ekstra sikkerhedsbutler som beskytter dig mod at åbne den forkerte dør hvor du ikke ved hvad der gemmer sig bagved, når du klikker rundt på internettet.
Og han arbejder gratis.
Andre historier
iPhone 2024 Glowtime event
Mandag d. 9/9 er der keynote for Apples nyeste iPhone 16 og deres nyeste Apple Watch. Titlen til eventen har de de kaldt for…
WWDC 24 – Apples AI comeback?
Apples keynote startede med den måske fedeste video de nogen sinde har lavet. Og hvis du ikke orker at se keynoten, så nyd i…
iPad keynote
Årets første keynote i 2024 handler om iPad, og det har Apple været så flink at afsløre allerede i indkaldelsen til keynoten ved at…
Skræmmende sen keynote
Natten mellem den 30 og den 31 oktober, holder Apple en mac keynote med titlen “Scary Fast”. Og der er ingen tvivl om at…
Tid til at usb-C iPhone 15
Der er Apple keynote den 12 September 2023, og september keynote er altid lancering af ny iPhone, nyt Apple Watch og ofte nye airpods…
WWDC 2023 – Et nyt syn på fremtiden
Apple står for at lancere deres bud på en Argumented Reality brille eller maske. Den har været på designbordet længe, og det er år…